TIMEOUTINTIME
Konceptet
Bevidsthed, energi og tid
TIMEOUTINTIME drejer sig om tage tiden i tide, så man sikrer, at man når de vigtigste ting i livet. I teorien er det selvindlysende og ligetil. Men i praksis er virkeligheden ofte det modsatte. Vi har alt for travlt.
De fleste steder i livet er tid efterhånden den vigtigste ressource, vi har – og hvis vi har en følelse af, at vi ikke kan finde tid nok, ender vi ofte frustrerede og stressede. Resultatet er, at vores problemer forbliver uløste. Vores ønsker forbliver uopfyldte. Vores behov forbliver udækkede. Og vores drømme forbliver drømme.
Konceptet udspringer oprindeligt af et dybt behov for at nå at få gjort, sagt og oplevet det vigtigste i livet – mens vi stadig har tiden til det. Det er opstået som et ønske om at sikre, at vi som voksne når alt det, vi ønsker med vores forældre, mens vi stadig har dem. Og at vi omvendt som (for)ældre også når alt det, vi ønsker at nå med vores børn, mens vi stadig kan.
Under fanen Take TIMEOUTINTIME kan du læse mere om særlige Take TIMEOUTINTIME-sessioner, der udelukkende fokuserer på det.
Men behovet for at tage tiden i tide strækker sig langt ind i mange andre områder i vores liv.
TIMEOUTINTIME peger på at tage tiden i tide i alle vores relationer – f.eks. vores ægteskab eller parforhold – inden det brister.
TIMEOUTINTIME handler også om at tage tiden i tide til at nå det, vi gerne vil med vores små børn eller teenagere – inden de pludselig en dag er fløjet fra reden.
TIMEOUTINTIME hjælper os også med at tage tiden i tide i forbindelse med vores fysiske sundhed, inden vi betaler prisen for forkert livsstil eller kommer så langt bagud, at det at komme tilbage til et sundt liv bliver uoverkommeligt. Og om at være bevidste om at lytte til kroppen og reagere på dens signaler – inden den bliver svækket eller helt siger fra.
Og så drejer TIMEOUTINTIME sig om at tage tiden i tide i forbindelse med vores mentale sundhed – inden følelser som afmagt, håbløshed og opgivenhed får overtaget.
Og om usunde vaner og usunde tanker – og om hvordan vi med enkle redskaber kan forbedre både livsstil og livsglæde.
Og på arbejdspladsen hvor TIMEOUTINTIME handler om at tage tiden i tide til at få sagt til eller fra, inden vi ender med at blive syge pga. stress, dårlig trivsel eller dårlig ledelse.
Overordnet drejer TIMEOUTINTIME sig om at have bevidsthed og energi og tid nok.
Om effektive værktøjer og kvalificeret hjælp.
Når du møder TIMEOUTINTIME-konceptet er du garanteret, at du får begge dele.
TIMEOUTINTIME-konceptet er din garanti for, at du får hjælp til at få det bedste ud af den tid, du har til rådighed – uanset om du har et helt liv foran dig – eller om du er i dit livs efterår. Det er allerede gjort nemt for dig – så du kun behøver at henvende dig ét sted. Uanset hvilke områder, du har brug for hjælp til, kan du kontakte TIMEOUTINTIME og blive henvist til en af TIMEOUTINTIME godkendt coach, mentor eller behandler, der arbejder efter samme overordnede bevidsthed. Når du ser TIMEOUTINTIME-konceptet, ser du et sted, hvor du får hjælp til at få gjort det, der skal til – i tide.
Dit liv er dit ansvar. Men du behøver ikke stå alene med det.
Kontakt mig her for en uforpligtende snak eller henvisning.
Kontaktformular
Når du vil være sikker på at nå de vigtigste ting i livet
TIMEOUTINTIME | Løndal Skov · Løndalvej 15 · 8740 Brædstrup | +45 42 20 70 80 | claus@timeoutintime.com